top of page

BIO

IMG_0732.HEIC

Details

Jeg er vokset op i Nordjylland, hvor landskabet er fladt, lyset er hårdt, og horisonten altid er synlig. Som ung rejste jeg til Grønland og boede der i næsten tyve år. I dag bor jeg igen i Nordjylland, men Grønland er stadig en fast del af mit liv, og jeg vender jævnligt tilbage og har altid kameraet med.

Billederne her er fra forskellige steder i Grønland. Fjorde, fjelde, isbjerge, byer og bygder, samlet gennem over tyve års hverdag og mange rejser siden. Det er ikke en turists blik, men et blik der har haft tid. Jeg har set de samme steder i alt slags vejr og alle årstider. Det er lyset, der bærer billederne. Tusmørket, tågen, de korte vinterdage, hvor farverne bliver dybe og alting stille.

Herhjemme fotograferer jeg det landskab, jeg kom fra, den jyske kyst og de åbne vidder. To steder, der ligner hinanden mere, end man skulle tro. Vejret bestemmer, og stilheden skal fortjenes. 

Greenlandic Moments er min samling af de øjeblikke. Ikke en rejsedagbog, men et blik formet af mere end tyve år i Grønland. Et blik jeg tog med hjem, og som stadig leder efter det samme: lyset, roen og de åbne vidder.

 

Contact Me

Thanks for submitting!

bottom of page